Faser
Etableringen af Energiø Bornholm består af forskellige faser. Læs om faserne for etablering af landanlæg og havvindmøllepark nedenfor. Brug pilene til at navigere i mellem Havvindmøllepark og Landanlæg og fold faserne ud nederst i billedet.
Havvindmøllepark
Havvindmøllepark
Havvindmølleparken skal placeres ca. 15 - 20 km fra Bornholms kyst. På nuværende tidspunkt er der udpeget to undersøgelsesområder, inden for hvilke møllerne skal placeres.
Den endelige placering afklares først efter at Energistyrelsen har tildelt koncession til det eller de energiselskaber, som skal etablere og drive havvindmølleparken.
Det er energiselskabet(-erne), som bliver bygherre for havvindmøllerne og udarbejder det endelige projekt.
Se faser
Forundersøgelse og udbud
Forundersøgelse, udbud mv.
Energistyrelsen gennemfører en række indledende undersøgelser af Energiø Bornholm og havvindmølleparken. I 2023 drejer det sig især om planlægning af det kommende udbud af havvindmølleparken, herunder om udbuddet af havvindmøllerne opdeles i to udbud, muligheden for overplanting (dvs. øge den installerede kapacitet i havvindmølleparken) mv.
Tidsplan
Udbuddet af havvindmølle parker er endnu ikke meldt ud
Opgavepotentialer
I de indledende faser er der relativt begrænsede aktiviteter på Bornholm, som er direkte afledt af havvindmølleparken og derfor få lokale opgavepotentialer i denne fase.
Valg af installationshavn, når vinderen er fundet, vil have afgørende betydning for det mulige service arbejde i forbindelse med etablering af parken.
Opførelsesfase
Opførelsesfase
Installation af havvindmøllerne sker efter gennemførelse af udbuddet. Energiselskabet(-erne) gennemfører detailplanlægning, gennemfører miljøkonsekvensvurdering (VVM) og vælger mølleleverandør. Selve installationen af møllerne sker i slutningen af perioden, op til fristen for ibrugtagning.
Tidsplan
Udbud af havvindmøller afventes og ligger hos Energistyrelsen
Opgavepotentialer
Opgavepotentialerne er relativt store i opførelsesfasen, men omfanget vil afhænge af, om Rønne Havn vælges som pre-assembly havn, dvs. som havn for modtagelse af vindmølledele mv., inden opstilling.
Hvis Rønne Havn bliver pre-assembly havn, så vil der være stor aktivitet på havnen med håndtering af gods. En stor del af opgaverne løses af vindmøllerleverandørernes medarbejdere og samarbejdspartnere. Der vil være lokale opgaver inden for el, forsyning (vand, affaldshåndtering mv.), transport, containerudlejning, mindre reparationsopgave mv.
Desuden vil der være efterspørgsel efter overnatningskapacitet, catering/forplejning mv.
Siden 2019 er der opbygget stor erfaring blandt bornholmsk virksomheder, der deltager i arbejdet installation af havvindmølleparker fra Rønne Havn.
Driftsfase
Havvindmølleparkens driftsfase
Driftsfasen af havvindmølleparken omfatter hele den periode, som vindmøllerne er i drift, som minimum 30 år. Driftsfasen omhandler den løbende vedligeholdelse af møllerne, både planlagte vedligeholdelsesopgaver og reparationer ved nedbrud mv. Opgaven løses af uddannede servicemontører, som har fast base i en servicehavn, tæt på havvindmøllerne. Fra servicehavnen sejler montørerne ud til møllerne og udfører vedligeholdelse. Omfanget af vedligeholdelsesarbejdet kan variere over tid og kampagneperioder.
Tidsplan
Driftsfasen begynder med færdiggørelsen af havvindmølleparken - tidsplan afventes
Opgavepotentialer
Der etableres en lokal serviceorganisation til drift og vedligeholdelse af havvindmøllene med base i en nærliggende servicehavn.
Der vil være opgavepotentiale med hensyn til service og forsyning af mandskabsbåde, brændstof til bådene mv. og drift og administration af reservedelslager mv.
Der er potentiale for mindre service- og forsyningsopgaver til servicehavnen og CRT-både (crew transfer vessels).
Bemandingen anslås til mellem 75 og 150 arbejdspladser, afhængig af omfanget af vedligeholdelsesopgaver.
Landanlæg og kabler
Landanlæg og kabelforbindelser
På Bornholm, syd for Aakirkeby og øst for lufthavnen skal der placeres en stor højspændingsstation, som omdanner vekselstrømmen fra møllerne til jævnstrøm, inden strømmen sendes videre mod Sjælland og Tyskland. Den helt centrale ide bag energiø-konceptet er endvidere at fungere som fordelingscentral, således at strøm også kan sendes fra Sjælland til Tyskland via Bornholm og omvendt.
Højspændingsstationen er et stort teknisk anlæg, som består både af udendørs anlæg, som modtager vekselstrøm fra havmøllerne og store haller, hvor teknisk udstyr omformer strømmen fra vekselstrøm til jævnstrøm, inden strømmen sendes videre via store kabler.
Anlægget skal placeres inden for et areal på ca. 70 – 90 hektar.
Der etableres desuden søkabler til Sjælland og Tyskland. På land på Bornholm, graves kablerne ned i jorden.
Se faser
Forundersøgelse og udbud
Forundersøgelse og udbud
Der gennemføres en lang række indledende undersøgelser af landanlægget. De omfatter miljøkonsekvensvurdering (VVM), arkitektur- og landskabsundersøgelser, analyse af muligheder for kabellægning, undersøgelse af tekniske løsninger for transformatorstationen mv.
Der gennemføres et udbud af kabler og landanlægget, før anlægsarbejdet kan sættes i gang.
Udbud på kabler forventes annonceret i første kvartal 2024 og udbud på landanlægget forventes i andet kvartal 2024. Vinder af kabel- samt det tekniske anlægsudbud blev offentliggjort ved genoptagelse af arbejdet med Energiø Bornholm september 2025.
Tidsplan
Udbud på kabler forventes annonceret i første kvartal 2024 og udbud på landanlægget forventes i andet kvartal 2024. Arbejdet er genoptaget i september 2025. I 2026 forventes vider af anlæg-udbuddet fundet.
Kabel udbuddene forventes afgjort ultimo 2025, hvorefter kontrakterne indgås.
Opgavepotentialer
I de indledende faser er der relativt begrænsede aktiviteter på Bornholm, som er direkte afledt af landanlægget og derfor få lokale opgavepotentialer i denne fase.
Opførelsesfase
Landanlæggets opførelsesfase
Landanlægget er et stort bygge- og anlægsprojekt, som både omfatter både jordarbejde, betonkonstruktioner, bygning af industrihaller og omfattende installationsarbejder.
Desuden nedgraves kabler på landjorden på Bornholm og lægges på havbunden mod Sjælland og Tyskland.
Energinet.dk er bygherre for landanlæg og kabelforbindelser - dog ikke kabler fra havvindmøllerne og ind til landanlægget eller kabler mellem møllerne. Dette ligger i udbuddet om havvindmølleparkerne hvor Energistyrelsen er ansvarlig.
Tidsplan
Projektet påbegyndes straks, når udbuddet er gennemført og kontrakterne er indgået. Det forventes at være fra primo 2026 og frem til 2031, hvor de første vindmøller ventes i drift.
Opgavepotentialer i opførelsesfasen
Transformatorstationen er et stort industrielt byggeprojekt, hvor de største entrepriser ventes tildelt store danske eller internationale virksomheder, eventuelt i et konsortium.
Der er relativt store opgavepotentialer i forbindelse med lokale opgaver i fagentrepriser indenfor beton-, murer- og tømrerarbejde, malerarbejde, tagdækning, jordarbejde, stilladser, materieludlejning mv.
Driftsfase
Landanlæggets driftsfase
Transformerstationen på Bornholm, vil være et ubemandet anlæg. Der er derfor ikke faste service- og vedligeholdelsesmedarbejdere på anlægget. Vedligeholdelsesopgaverene vurderes også at være minimale og begrænser sig til planlagte vedligeholdelsesopgaver, som normalt løses af specialister, som tilkaldes i de konkrete tilfælde.
Tidsplan
Anlægget går over i driftsfasen fra 2031 - når de første havvindmøller er i drift.
Opgavepotentialer
Der ventes meget begrænsede opgavepotentialer ved landanlægget i driftsfasen. Dog vil der være vedligehold og tilkaldekontrakter. Herudover forventes adskillige arbejdspladser i forbindelse med drift og vedligehold af havvindmøllerne, med base på en bornholmsk havn